Hos klanspejderne møder man unge, der selv planlægger møder, aktiviteter, ture m.v. Her er rammerne frie, energi og fællesskab i top og ideerne mange. I klanen samarbejder man tit med andre grupper, og giver gerne et nap med i gruppen når der er brug for det. Mange klanspejdere hjælper til som assistenter hos de yngre spejdere for at finpudse deres lederevner, men det er IKKE et krav.
Klanspejderne går typisk på ungdomsuddannelserne, videregående uddannelser eller arbejder.
Udover møderne til hverdag har klanspejdere mange muligheder for at afprøve og udvide deres færdigheder og grænser på kurser, løb, lejre og udlandsture.